Accounting Assistant

  • Published
  • Copenhagen, Denmark
  • Position is open
  • Position
  • Full-time
  • Finance

Har du flair for tal og drives du af at skabe struktur og supportere en mangfoldighed af kolleger og afdelinger? Kunne du godt tænke dig et job med mange forskelligartede arbejdsopgaver og rig mulighed for at sætte dit personlige præg på tingene? Så er du muligvis vores nye Accounting Assistant, der vil arbejde på tværs af hele Ageras Group og vores internationale markeder.

Hvem er vi?

Ageras Group er en ambitiøs og hurtigt voksende gruppe af fintech-virksomheder med hovedkontor i hjertet af København og med en vision om at gøre livet lettere for SMV'er og mikrovirksomheder.

Du vil blive en del af vores voksende Finance & HR-team bestående af 12 medarbejdere, som gør en dyd ud af at understøtte hele forretningen, og som går op i at have det sjovt sammen, mens vi er på arbejde – om det så er på dansk, hollandsk, tysk, norsk eller engelsk.

Du vil referere til selskabets Finance Manager.

Hvad vil du lave?

Som Accounting Assistant vil du blive en vigtig del af vores økonomifunktion og beskæftige dig med daglig bogføring primært med fokus på kreditorer, betalinger, finans og afstemninger. Der vil til at starte med også være opgaver vedrørende debitorer, herunder bogføring af fakturaer, indbetalinger, rykkerkørsel og oprettelse af inkassosager. Derudover vil du også stå for al løn på tværs af gruppen, håndtering af udlæg samt HR-administrative opgaver.

For den rette person er der med andre ord tale om et job med mange forskelligartede arbejdsopgaver med rig mulighed for at sætte sit personlige præg på tingene.

Hvem er du?

Vores nye kollega er serviceminded, kvalitetsbevidst og selvkørende. Du arbejder struktureret, er punktlig og udviser en naturlig ansvarsfølelse, og trives i en international organisation hvor du vil have en travl hverdag og et stort ansvarsområde. Du kan godt finde ud af at jonglere mange opgaver samtidig med, at du altid har overblik og overskud til at hjælpe.

Vi forestiller os også at du har:

  • En god regnskabsmæssig forståelse og kan din debet og kredit
  • Kendskab til Navision, som er det ERP-system koncernen benytter (anses som en fordel)
  • Nogle års erfaring indenfor løn og brug af løn- og økonomisystemer (vi bruger NAV og Zenegy)
  • Gode Excel-færdigheder
  • En økonomisk uddannelsesmæssig baggrund (... om det er en finansbachelor, en kandidat eller noget tredje er af mindre betydning)

Det forventes, at du kan begå dig på engelsk, da dette er vores officielle koncernsprog.

Hvad tilbyder vi?

Vi håber, at det er OK, at vi bruger et kort øjeblik på at prale. For vi synes selv, at det, vi kan tilbyde, er ret godt: Vores kontor ligger i hjertet af København (muligvis den bedste udsigt i byen), vores kantine er fremragende (muligvis den bedste frokost i byen), og vores folk er intet mindre end fantastiske (muligvis de bedste kolleger i byen).

Vi sætter en stor ære i vores arbejde, men vi er også seriøse omkring sjov. Seriøst. Snup en drink med dine kolleger i vores MicroHeroBar efter en god fredag, tag en lille pause i vores gaming-lounge på en hård mandag, eller gør noget godt for dig selv med en ingefærshot og en yogasession på en Wellness-Wednesday.

Hos Ageras Group er det vores mission at erobre verden. Men hvem har sagt, at vi ikke kan have det sjovt, mens vi gør det?

Interesseret?

Nu hvor vi har fanget din interesse, ser vi frem til at du fanger vores. Send os dit CV og en kort tekst du fortæller os, hvorfor du er det rigtige match til stillingen.

En rekrutteringsproces hos os, kan typisk se sådan her ud:

Telefonscreening – 1. samtale – Assessment – 2. samtale - Ansættelse

Vi evaluerer ansøgninger, som de kommer ind, men du kan forvente, at der går op til 4 uger, inden du hører fra os.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Talent Acquisition Specialist, Pia Roaas, på telefon +45 31 26 29 97.

Vi ser frem til at høre fra dig!

-

Om Ageras Group

Hos Ageras Group muliggør vi succes for mikrovirksomheder ved at bygge det bedste økosystem omkring deres økonomiske behov. Med en velbevaret opstartsånd er vi i dag en ambitiøs gruppe af fintech-virksomheder med næsten 250 ansatte, der opererer på 12 markeder i Europa og USA. Som hjemsted for Billy, Meneto, Tellow, Salary, Zervant, Ageras Marketplace og Ageras Finance, og med økonomisk støtte fra Investcorp, Rabo Frontier og Lugard Road Capital, er vi på en mission for at revolutionere den finansielle industri og erobre verden - intet mindre.

At the bottom of every job posting, you can find an “Apply” button. Please click on the ‘Apply’ button to be taken through our application process. You will be asked to fill in your personal contact details and requested to attach your CV.
Ageras’ corporate language is English and so most of our job postings will be in English. As such, we encourage you to follow this rule of thumb: if the job posting is in English, please attach your CV and application in English.
You can find contact information on the recruiter for that position in the job posting. If you have any relevant questions regarding the position, please feel free to call our recruiters.
As soon as you have applied to one of our positions, you should receive an automatically generated e-mail from our recruitment system Workable. Please note that this e-mail might end up in your SPAM-filter.
Unfortunately, our system does not allow more than one document to be attached per application. If you still want to show us your application or a letter of recommendation, please do so by merging your documents into one.
The maximum size limit for the file is 2 MB. You can attach many different types of file formats, we would, however, recommend you to upload it in Portable Document Format (pdf).
We evaluate all candidates on a continuous basis per the requirements of the job. Our positions do not have an end-date, as we do not close a position before we have found the right match.
We try to get back to all applicants as soon as possible, and you can expect to have heard from us within four weeks.